Vi hjælper med at forny og forstærke din fortælling om fjernvarme

Der er røre i klima- og energipolitikken kommunalt, nationalt og globalt. Tonen er tydelig: Flere skal gøre en indsats i den grønne omstilling – og det bringer nye fortællinger om fjernvarme på banen.

Der eksisterer i dag en række fortællinger om fjernvarme. På minussiden tæller historik om dyre fjernvarmeregninger. På plussiden er det både praktisk, bekvemt og en måde at træde ind i et fællesskab, hvor deleøkonomi og grøn energi står øverst på dagsordenen. 

I Mediegruppen kan vi ikke slette historik, men vi kan hjælpe jer med at forny og forstærke din fortælling om fjernvarme, så I får mere gennemslagskraft og nye kunder.

Vi gør jeres kommunikation om konvertering mere relevant, mere vedkommende og mere menneskelig.

Kommunikation om konvertering

Skal et boligkvarter i jeres forsyningsområde konvertere til fjernvarme, hjælper vi jer, så vi sammen får skabt kommunikation, der taler ind i borgernes hverdag og virkelighed. Når du samarbejder med os, er det som om, du får et ekstra hold kolleger. Vi er ordentlige, rare, fikser tingene og kæmper din sag. Sammen får vi skabt fundamentet for, at du kommunikerer vedkommende, relevant og menneskeligt.

Vi hjælper jer med

  • Involvering af borgere og bestyrelse
  • Kommunikationsstrategi, koncept for borgerkommunikation 
  • Kommunikationsplan
  • Indhold til nyhedsbreve og hjemmeside
  • PR-historier
  • Personlige breve
  • Indhold og grafisk design til foldere, annoncer, skilte, plakater, mm. 
  • Konsulentopbakning og sparring
  • Et ekstra hold af kommunikatører

“Den, der ejer fortællingen, ejer fremtiden”