Kompetencer

Når du samarbejder med Mediegruppen, taler vi altid om din fortælling, før vi eksekverer. Så vi får skabt fundamentet for, at du kommunikerer vedkommende, relevant og menneskeligt. Måske har du behov for, at vi begynder helt fra bunden med strategi og koncept. Måske skal vi koble os på processen, der kører og hurtigt spiller ind med en ny retning for kommunikationen, der bevæger mennesker i din målgruppe.

Kommunikationsstrategi

Vi sætter ord på jeres grundfortælling. Hvor kommer I fra, hvor er I nu og hvordan skal jeres særlige aftryk være i fremtiden? Vi snakker om, hvilke mennesker I skal bevæge. Hvordan I bliver klogere på dem. Om hvordan I går fra at informere til at kommunikere og agitere. 

Koncept

Vi arbejder med ideen, kreativiteten og det univers, vi skal skabe for, at jeres fortællinger bliver tydelige for borgere eller medlemmer. Vi snakker om formatet. Hvor skal vi skabe indhold, fortællinger og grafisk design, der understøtter og skaber synlighed? Er det magasin? En kampagne? Trykt eller digitalt? Både-og?

Medieplan

Vi hjælper med den konkrete taktiske plan, der gør, at I udkommer på alle relevante medier. Fra digitalt til analogt. Vi har lang erfaring med at udgive på nettet, på sociale medier, i nyhedsbreve, magasiner, gennem kampagner og traditionel reklame, PR og Direct Marketing.  

Eksekvering

Vi er med, når I skal høste frugten af forarbejdet. Der, hvor ideerne bliver virkelige. Hvor vi interviewer og sætter stregerne. Laver filmen, infografikken og overskrifterne, der overrasker uden at overrumple. Og så handler det også bare om praktik, produktionsplaner og knaldhård projektledelse, der sikrer, at vi når i mål.

Resultater

Vi hjælper jer med at se, om det virker. Bevægede vi mennesker? Vi kigger på tallene for det digitale. Kom målgrupperne ind på websitet, blev de der, kiggede de rundt? Hvem og hvor mange nåede vi ud til på de sociale medier? Og blev nyhedsmailen mere end blot en blandt mange i mailboksen? 

“Vi tror på, at fortællinger forandrer verden.
Vi kan kun bevæge mennesker, når kommunikationen er relevant, vedkommende og menneskelig”

Borger- og medlemskommunikation

Vi hjælper organisationer, der tager en samfundsvigtig rolle, med at kommunikere til borgere og medlemmer. Med en særlig indsigt i sundhed, samfund og miljø kæmper vi sammen med vores kunder for det bedre liv.

Se cases