Kommunikation der forstår hjernens spilleregler
Anette Prehn lærte os om hjernen, og hvordan vi kan gå nye veje og træde nye stier for gøre kommunikationen stærkere på Mediegruppens webinar.
– Hvis du vil ud med et budskab, skal du ikke sige, hvad du vil af med. Du skal vende regnestykket om. Hvad vil du opnå? Hvad vander du, hvis det skal blive stærkt, spire og blomstre?
Gennem skærmen inviterede sociolog, foredragsholder og forfatter Anette Prehn ind i hjernens forunderlige univers. Ren videnskab, men sat i perspektiv for virksomheder, kommuner og andre aktører med et budskab. For hvordan får du hjernen til spille med i stedet for at spille dig et puds? Og hvad kan du bruge den viden til, når du kommunikerer til en hjerne, som har et andet udgangspunkt end din?
Anette Prehn tog os på en rejse, hvor vi gik fra hjerneklodset til hjernesmart adfærd, blev klogere på hjernens stisystem, der hele tiden afvikler og udvikler nye stier, og hvordan fremtidståge får mennesker til at stå stille eller træde baglæns frem for at flytte sig fremad.
”Forstå din hjernens spilleregler og kommuniker stærkere” var første af Mediegruppen Gå-hjem-møde. Et pusterum med nye vitaminer til netop hjernen. Vi havde håbet at kunne mødes og dele inputs sammen. Men da det ikke lykkedes, fik vi besøg af Anette Prehn i AI Innovation House og brugte webinarformatet til at sende direkte hjem til stuerne og kontorerne.
Under webinaret lagde Anette også vægt på fortællingernes kraft, når vi skal spille ind på hjernens egne regler og blive ”hjernesmarte”. Når vi skal forstå hjernens julelege og snyde den tilbage.
Jo flere gange vi fortæller en historie, jo bredere bliver stien, var hendes budskab.
Med andre ord, jo mere tryg, overskuelig og velkendt bliver budskabet for modtageren, og jo større chance er der for, at de forstår, bliver inspirerede eller rykker sig.
Hvis du gik glip af webinaret eller har fået smag for mere, kan du i en kort periode se webinaret her, eller kan du følge med her, hvor der løbende kommer nye Gå-hjem-møder om sundhed, samfund og miljø.
Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.