Sydgården er skarpe på veteraner – og nu fortæller de om det
Sydgården har længe haft succes med at behandle krigsveteraner, der er endt i et misbrug. I en travl hverdag har de bare ikke fået fortalt deres omverden om det. Det gør de nu.
Da krigsveteranen Remi kom i døgnbehandling, havde han et groft overfald på samvittigheden, planlægning af selvmord i tankerne og mange år i rygsækken med alkohol og stoffer, der smadrede det lykkelige familieliv. I dag er han forvandlet til en kærlig far, der har lært at rumme sine egne følelser og de smertefulde minder fra sin fortid som snigskytte for den franske her. Det er en af de stærke historier, Sydgården har delt gennem deres veteranindsats.
Her blev der udarbejdet og udsendt foldere omkring misbrugsbehandling af veteraner til de kommunale veterankoordinatorer, skrevet en artikelserie med fokus på, hvad der er på spil, når veteraner havner i misbrug og produceret pressemeddelelser og debatindlæg. Alt sammen for at gøre opmærksom på den vigtige sag.
– Hele indsatsen har gjort os mere skarpe på, hvad vi er gode til, så vi bliver bedre til at fortælle det videre til samarbejdspartnere i det offentlige. Og så har det været nyttigt for os at få fortællingerne fra tidligere beboere for at forstå, hvad der virker og ikke virker for dem, fortæller Susanne Dahl, der er centerleder hos Sydgården.
Formålet med indsatsen var at komme i dialog med veterankoordinatorerne i de danske kommuner for at få et tættere samarbejde om behandling af krigsveteraner. Sydgården nåede også at få kontakt til flere veterankoordinatorer gennem det nye materiale og nåede at have et enkelt møde for en gruppe koordinatorer i foråret 2020.
Derfra gik det meste i stå. Coronakrisen gjorde de gode intentioner umulige, og et oplæg fra Sydgården ved det århusianske veteranhus’ åbning i sommeren 2020 måtte aflyses.
Til gengæld har indsatsen fået opmærksomhed andre steder. Susanne Dahl fik med hjælp fra Mediegruppen publiceret et debatindlæg i Danske Kommuners magasin med fokus på, hvordan man styrker behandlingsindsatsen af veteraner, og hun er interviewet til magasinet STOF – et fagligt tidsskrift om rusmiddelforskning.
– En ting er, at vi selv ved, hvad vi er gode til. Men det nytter ikke noget, hvis andre ikke hører om det. Derfor betyder det meget, når vi kan få omtale i relevante medier. Samtidig er vi blevet kontaktet på kryds og tværs om blandt andet et indlæg hos Aller og deltagelse i en større misbrugsundersøgelse. Meget foregår mund-til-mund, men der er ingen tvivl om, at jo mere omtale, vi får, jo flere får øje på os. Det er vigtigt for, at vi kan bidrage endnu mere til at styrke misbrugsbehandlingen i Danmark, siger Susanne Dahl.
Selvom kampagnen er målrettet veterankoordinatorer med fokus på behandling af krigsveteraner, så viser den generelt, hvordan Sydgården er stærk i at behandle mennesker med PTSD – en diagnose, som mange andre misbrugere også har.
Susanne Dahl ser da også potentiale i at få udarbejdet flere målrettede kampagner omkring, hvad Sydgården kan.
– Det er vigtigt, at vi hele tiden bliver tydelige omkring, hvad vi er gode til, så vi helt konkret kan fortælle, hvad vi kan byde ind med i det offentlige. Når jeg har talt med veterankoordinatorerne, har jeg brug det materiale, Mediegruppen har udarbejdet for os. Derfor kan jeg se en fordel i at få mere materiale på vores andre kernekompetencer.
Se Sydgårdens veteranindsats her.
Sydgården er et døgnbehandlingscenter, der hjælper mennesker videre mod et liv uden misbrug. Mange af beboerne har dobbeltdiagnoser – det vil sige, at der sammen med misbruget også er en anden psykisk diagnose som for eksempel skizofreni, ADHD, angst eller PTSD. Sydgården hjælper beboerne med redskaber til at håndtere de bagvedliggende traumer, så de ikke længere behøver misbruget som skjold.
Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.