Nyt magasin: “Når vi kender hinanden, står vi stærkere”

I Mediegruppen tror vi på, at fortællinger forandrer verden. At de bringer os sammen som mennesker, gør os klogere og tager os videre. Det er DANDY Business Park news et godt eksempel på. Et nyt magasin med fokus på bæredygtighed, teknologi, fødevarer og vækst.

En erhvervspark, 200 virksomheder og 1.000 medarbejdere. Som samarbejder, deler kompetencer og spiller hinanden bedre i krydsfelter, der rummer kimen til innovation. Historierne er der. De skal bare fortælles. Det er netop, hvad DANDY Business Park nu gør med et magasin, der skal udkomme fire gange om året. 

I marts 2021 rykkede Mediegruppen ind i AI Innovation House, der er det nyeste hus i DANDY Business Park. Naturligt var det derfor, at vi blev prikket på skulderen og fik spørgsmålet: Vil I hjælpe med et nyt magasin?

Med afsæt i tydeligt definerede værdier giver magasinet indsigt i parken, virksomhederne og de gode fortællinger. Mennesket er sat forrest i hver eneste fortælling, som derfor handler om meget mere end bygninger, p-pladser, it-udstyr og arbejdspladser med kaffeautomater. I stedet handler fortællingerne om dem, der drikker kaffen. Mennesker, som skaber vækst gennem innovative løsninger og samarbejde på tværs af virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og myndigheder. Green Tech, Food og AI/Digitalisering er vigtige omdrejningspunkter i parken. Og i samfundet, hvor der er brug for, at virksomheder spiller ind på kryds, tværs og sammen.

“Vi havde et stort ønske om at nå bredere ud med alle de gode historier og tiltag i DANDY Business Park. Ud til hver enkelt af de 1.000 vidensmedarbejdere i parken og ud til vores partnere og forbindelser generelt.”

Kirsten Krogsgaard Juhl, kommunikationsansvarlig hos DANDY Business Park

Historien bor ved siden af

Når vi skal lave interviews og besøge kilder, er det normalt, at vi starter bilen, stiger på toget eller griber knoglen. Men når vi laver DANDY Business Park news, skal vi rundt og tale med vores naboer. Vi kommer endnu tættere på fællesskabet. Undervejs bliver vi klogere på, hvordan kunstig intelligens skaber et stærkere sundhedsvæsen, hvordan vidensnetværk samler aktørerne inden for food, og hvordan et klimapartnerskab vil bidrage en bedre verden. Vi har spændende samtaler, vi bliver klogere, og vi formidler det hele videre. Så det bevæger mennesker. 

Grafiske elementer og genkendelige farver fra DANDY Business Parks eget univers byder læseren inden for. Og med skæve og sjove billeder bringer vi læseren helt tæt på mennesker og virksomheder. Så der venter en ny oplevelse på hvert opslag. Lige til at nyde i en stille stund. Måske midt i kaffepausen.

Er du selv blevet nysgerrig på, hvad der sker i Vejles innovative erhvervspark, kan du læse første nummer af DANDY Business Park news, som du kan finde i parkens receptioner. 

“En af vores missioner er jo netop at bringe innovation ned i øjenhøjde. Derfor har vi i samarbejde med Mediegruppen udviklet DANDY Business Park NEWS – et magasin, som vi håber, vil løse den opgave for os. Og vi glæder os allerede til at komme i gang med den svære to’er.”

Kirsten Krogsgaard Juhl, kommunikationsansvarlig hos DANDY Business Park
DANDY Business Park har 8 huse, 30.000 m2, 200 virksomheder og 1.000 vidensmedarbejdere.

Fire hurtige om DANDY Business Park News

  • DANDY Business Park news er et nyt magasin, som udkommer fire gange om året
  • Magasinet er på 32 sider med historier fra parkens virksomheder og samarbejdspartnere
  • Visionen for DANDY Business Park er at skabe innovation i øjenhøjde for bæredygtig vækst
  • Målet med magasinet DANDY Business Park news er at dele viden, inspirere og invitere ind i innovative fællesskaber

Få 20 nye
kommunikations
kollegaer uden at
ansætte en eneste

Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.

Få kommunikation på abonnement

“Med en særlig indsigt i sundhed, samfund og miljø kæmper vi for det bedre liv”