Løsning Fjernvarme fik udvidet varmefællesskabet

Man kan have den bedste idé i verden. En vaskemaskine, der lægger tøj sammen. Køretøjer, der kan fragte dig på få sekunder. Eller fjernvarmeværker, der leverer billig, driftssikker og grøn varme til lokalområdet. Men hvis ingen hører om det, kan det være lige meget. Derfor er kommunikation vigtig, når fjernvarmeværker har planer om at få flere med i fællesskabet. Det kræver, at de rækker ud til borgerne gennem flere forskellige kanaler.

Et projekt, hvor der har været fokus på at nå ud til borgerne gennem kommunikation, er Løsning Fjernvarmes nye område i Stjernevejskvarteret, hvor seks veje fik mulighed for at få fjernvarme, hvis ønsket om tilslutning var stor nok. Breve, hjemmeside, borgermøde med live transmission, facebookopslag og skilte blev lavet med hjælp fra Mediegruppen for at informere om det nye tiltag. Og så kom et rullende fjernvarmekontor på rundtur, hvor borgerne kunne få svar på deres spørgsmål.

– Interessen viste sig at være overvældende. Vi har fået mange tilkendegivelser fra personer, der gerne vil være en del af fjernvarmefællesskabet, fortæller Anders Møller, der er formand for Løsning Fjernvarme.

– Gennem hjemmesiden og på vores rundtur med fjernvarmekontoret tilkendegav over 200, at de ønsker fjernvarme. Og det er godt for alle i fjernvarmefællesskabet. Når vi øger antallet af kunder, deler vi de faste udgifter på flere skuldre, så vi alle får endnu mere glæde af den fælles fjernvarme, fortæller han.

Der var engang et fjernvarmedanmark med tilslutningspligt 

Faktisk har fjernvarmeværker eksisteret i Danmark siden 1903. Og med en fortid, hvor der var tilslutningspligt til fjernvarme, har mange fjernvarmeværker mødt en udfordring med at få nye forbrugere.

Førhen kom kunderne af sig selv, fordi de var forpligtet til det. Nu skal værkerne ud og kæmpe om kunderne. Hos Løsning Fjernvarme er de særligt opmærksomme på at være synlige.

– Stilstand er lig med tilbagegang. Det er enormt vigtigt, at vi hele tiden er i dialog med forbrugerne og viser, at fjernvarme er en god og grøn varmeløsning, forklarer Anders Møller, der ser et særligt behov for at kommunikere om fjernvarme i den fase, vi alle er i nu, hvor olie og naturgas skal udfases.

Resultater

Ved hjælp af breve, hjemmeside, borgermøde med live transmission, facebookopslag, skilte og fjernvarmekontor på hjul fik alle borgere i området relevant information om at skifte til fjernvarme.

Læs hele artiklen og om flere projekter i Mediegruppens nye magasin. Du kan også få hele magasinet tilsendt gratis her.

Få 20 nye
kommunikations
kollegaer uden at
ansætte en eneste

Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.

Få kommunikation på abonnement

“Med en særlig indsigt i sundhed, samfund og miljø kæmper vi for det bedre liv”