Eftermiddagen, hvor Nils Elmark forandrede verden

Under Mediegruppens første Gå-hjem-møde i vores nye lokaler blev konferencesalen Quantum forvandlet til en tidsmaskine. Nils Elmark var kaptajnen, der styrede os ud i fremtiden for at forstå den nye spilleplade, som virksomheder, organisationer og kommuner skal over på, hvis de vil overleve i fremtiden.

Det var som at træde ind i en tidsmaskine, da fremtidsforsker Nils Elmark stod i centrum af den runde konferencesal Quantum, hvor teknologiske illustrationer i blå og orange farver bevægede sig hele vejen rundt om salen og satte scenen. Nils Elmark er fremtidsforsker med blik for moderne fælleskaber og teknologi. Derfor har hans tidsmaskine også kun én indstilling. Den kan rejse ud i fremtiden, men ikke tilbage til fortiden. Han indledte tidsrejsen med ordene:

– Vi skal en tur ud i fremtiden og hente ideerne, som vi skal bruge i nutiden.

Ude i fremtiden så vi den nye spilleplade, hvor præmissen blandt andet er, at Gen Zs koncentration er tre sekunder kortere end en guldfisks, TikTok er uundgåeligt, og kryptovaluta er kommet for at blive. Vi er gået fra Ludo til Fortnite. En arena hvor teknologi og fælleskaber smelter sammen og skaber nye forretningsmodeller. Hvis du ikke er med, er toget kørt, og du står efterladt tilbage på perronen, mens du ser dine konkurrenter rejse længere og længere væk.

– Udfordringen er ikke at udvikle strategier, men at få de visioner, der gør, at du står op hver morgen og tænker ”ja for helvede, lad os gøre det igen.” For det er de ambitioner, der får os til at bevæge os fremad, sagde Nils Elmark.

Ej fortællingen

Men hvordan kommer man så ind og bliver en dygtig spiller på den nye spilleplade? Ifølge Nils Elmark er den vigtigste brik både banal og svær på samme tid. For det handler om fortællingen. Ikke den gamle fortælling om en virksomhed, der vil vækste, men de værdier, virksomheden bringer ind i den store verden for at gøre en forskel.

– Fortællingen skal være stor. Du skal ikke fedte med den i krogene. Den skal være ambitiøs, slog Nils Elmark fast.

Nogle af eksemplerne var Bjarke Ingels, der vil designe huse på månen og Elon Musk, der bygger elbiler og rumraketter. For alle kan lave et godt produkt, men det er fortællingen, vi husker.

Sæt ambitionen højt

Nils Elmark opfordrede til ikke at være bange eller ydmyg. Fortæl din historie og ej den. Alt i alt handler det om at ture at tænke stort.

Vi bevæger os i den retning, vi taler. Taler vi om noget småt, får vi det små. Taler vi om noget stort, får vi det store, lød det fra fremtidsforskeren.

Som eksempel nævnte han, da TinTin tegneserien Objectif Lune udkom. Dengang snakkede man ikke om, hvis vi kom til månen. Man snakkede om når. Man troede på det. 16 år efter satte Neil Amstrong sine ben på månen. Det var de store ambitioner, der fik det til at lykkedes.

Den udmelding åbnede op for en interessant snak mellem deltagerne og Elmark, da Jacob Ejs sluttede eventet af med en runde, hvor der var plads til spørgsmål og refleksion. For hvordan kan man tænke nyt, provokere og sætte høje mål i en kommune eller større etableret virksomhed, der er styret af gamle fortællinger, traditioner og GPDR? Nils Elmark har selv stået over for flere lignende cases. Han mener, at det handler om mindset.

– I stedet for at sige: ”det kan vi ikke”, hvorfor så ikke sige: ”lad os prøve”, var hans svar, og han opfordrede til ikke at hænge i fortiden.


Skal du med ind i tidsmaskinen?

Da vi trådte ud fra Quantum igen til pindemadder, fyraftensrødvin og kollegasamtaler, summede bygningen af nye ideer og fortællinger. Verden var ikke, som da vi to timer tidligere trådte ind i Quantum. Den var forandret.

Var du ikke selv med i Quantum, så er der stadig adgang til tidsmaskinen.

Se hele præsentationen her:

Har du lyst til at deltage i flere Gå-hjem-møder? Den 24. juni kommer GRAKOMs administrerende direktør Thomas Torp og fortæller om ansvar, miljø, klima og CSR. Læs mere og tilmeld dig her.

Få 20 nye
kommunikations
kollegaer uden at
ansætte en eneste

Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.

Få kommunikation på abonnement

“Med en særlig indsigt i sundhed, samfund og miljø kæmper vi for det bedre liv”