De bruger ikke vores app – hvad gør vi?

’Giv et praj’ er en smart og effektiv app, som borgere kan bruge, når de ser fx et hul i en vej eller et væltet vejskilt. En god løsning, tænkte man i Hedensted Kommune. Udfordringen var blot at få borgerne til at bruge appen. 

En borger kommer kørende på vejen og bum, så er der et hul i vejen. Det har man kunne anmelde til Hedensted Kommune på mail eller telefon. Med ’Giv et praj’ på mobilen har man den præcise lokation og kan tage et billede, der viser problemet. Få trin og så er beskeden sendt til kommunen. Det er nemt, men nytter ikke meget, hvis kun ganske få bruger appen. Det var tilfældet i Hedensted Kommune. Derfor rakte de ud til Mediegruppen for at få skabt en kampagne, der skulle skabe opmærksomhed og få flere borgere til at downloade app’en.

Med Facebook som annoncemotor

At skabe opmærksomhed omkring en digital løsning, gør det oplagt at lave en digital kampagne med Facebook som annoncemotor. Annoncerne blev bygget op omkring en tydelig identitet – med Hedensted Kommunes farver og skiltet ’Giv et praj’ som et centralt element. Samtidig skulle det være nemt at forstå, hvordan man bruger app’en.

”Vi har tydeligt kunne mærke, at kampagnen på Facebook har gjort en forskel. Vi får rigtig mange indmeldinger med app’en. Vi har været meget tilfredse med annonceringen og kan tydeligt mærke, rigtig mange folk har taget det til sig. Så det har været en succes”

Betina Krogslund Rasmussen fra Hedensted Kommune – Natur, Vej og Anlæg.

Annoncerne har skabt stor opmærksomhed omkring appen, og borgerne i Hedensted Kommune har været flittige til at interagere. I alt har kampagnen fået hele 493 reaktioner, 138 kommentarer, 89 delinger – og 44 har gemt annoncerne til senere brug. Flotte tal, der også vidner om borgernes interesse i at holde kommunen rar og tryg at bo i.

Nøgletal

Eksponeringer: 394.968 gange er annoncerne blevet vist på Facebook og Instagram

Rækkevidde: 32.215 borgere i Hedensted Kommune er blevet vist kampagnen

Klik på link: 4182 har klikket videre til landingssiden

Få 25 nye
kommunikations
kollegaer uden at
ansætte en eneste

Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.

Få kommunikation på abonnement

“Med en særlig indsigt i sundhed, samfund og miljø kæmper vi for det bedre liv”