Nyt partnerskab om CSR-Kommunikation

Ansvarlighed og bæredygtighed er på dagsordenen i danske virksomheder. Sådan er det også i Mediegruppen. Gennem foråret 2021 har et nyt partnerskab taget form, hvor Mediegruppen har fået endnu flere kræfter i et fællesskab med gode samarbejdspartnere og branchespecialister. Det nye fællesskab har fået navnet New Diligence og vil med stærke kompetencer aktivere en mere effektiv CSR Kommunikation.

New Diligence hjælper virksomheder og organisationer med at aktivere etik og ansvarlighed som motor for forretningsudvikling, kommunikation og marketing. Vi kommer dermed helt ind i kernen af virksomhederne, fordi det er der bæredygtigheden og ansvarligheden tager sit afsæt. Det er ikke længere blot et add on. Det kommer vi imøde med analyser, indsigt, kulturforandrende tiltag og eksekvering af kampagner.

Gennemsigtighed og tryghed

Du genkender sikkert begrebet fra det finansielle eftersyn, der sker ved salg og formidling af virksomheder: Due Diligence. Et begreb, der handler om bl.a. eftersyn, gennemsigtighed og tryghed. Nogle steder bliver det også omtalt som det velkendte ”rettidig omhu”. Vores koncept har også blikket rettet mod eftersyn, gennemsigtighed og tryghed. Her handler faserne blot om ansvarlighed og bæredygtighed. Og som kunde får man et grundigt eftersyn, der kortlægger alle værdier og potentialer for fremtidens konkurrencemæssige fordele i forhold til CSR.

New Diligence består af fire erfarne partnere med til sammen mere end 90 års erfaring i forretningsudvikling og kommunikation for danske og internationale virksomheder. Vi har særlige kompetencer inden for finansiel kommunikation og har adgang til et stort netværk af eksterne eksperter.

Ud over holdet hos Mediegruppen, stiller vi med solide partnere, der hver har bevist deres værd i forhold CSR-kommunikation. Et partnerskab, der lægger alles kompetencer sammen i en robust og stærk kombination.

Hvad kan du bruge os til:

  • Strategier og politikker for bæredygtighed
  • Risikoanalyse i ESG-perspektiv
  • Konkurrentanalyse i ESG-perspektiv
  • Kampagner, der fremmer bæredygtig adfærd blandt medarbejdere
  • Imagekampagner
  • Public Awareness-kampagner
  • Lovpligtig eller frivillig CSR-rapportering
  • Uddannelse af medarbejdere i bæredygtighedskommunikation

Du kommer til at høre mere til New Diligence i fremtiden.

Du kan fange Mediegruppen eller partnere her på sitet.

Få 20 nye
kommunikations
kollegaer uden at
ansætte en eneste

Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.

Få kommunikation på abonnement

“Med en særlig indsigt i sundhed, samfund og miljø kæmper vi for det bedre liv”