Klimakurser fik et forspring på kommunikationen
Klimakurser hjælper organisationer med et bæredygtigt forspring. Men for ikke selv at komme bagud, bad de Mediegruppen om hjælp til identitet, hjemmeside og kommunikationsmaterialer.
Et er, at man som virksomhed gerne vil tage del i den grønne omstilling og fortælle omverdenen om det. Noget andet er at komme i gang. Hvad skal man kortlægge og måle på? Hvordan redegør bedst for sin indsats? Og hvem skal stå for arbejdet? Miljø- og klimadagsorden stiller uden tvivl nye krav til organisation og medarbejdere. De krav er Klimakurser klar til at hjælpe med. Her deltager medarbejdere i et forløb, hvor de bliver klædt på med relevante ”klima-kompetencer” – i stedet for at få eksterne konsulenter til at løse opgaven. Målet er at få et bæredygtigt forspring.
En indsats, som hænger sammen med Mediegruppens holdning til miljø og samfund og mål om at tage ansvar sammen med kunderne. Derfor var det oplagt at skabe et samarbejde om at løfte kommunikationen. Det skete gennem en ny hjemmeside, grafisk identitet og eksekvering i trykte som digitale kommunikationsmaterialer.
– Vi havde brug for en kompetent partner, som har arbejdet med vores type løsninger mange gange før og derfor forstod vores behov. Det er altid en fordel at have fælles interesser, når man skal løse en opgave sammen, siger Thue Birk Svenningsen, der er Senior Advisor og Founder hos Klimakurser.
Hjemmesiden er bygget op omkring kurset. Et let og overskueligt overblik, så man helt konkret kan se, hvad man lærer på kurset – fra teori til praksis. Ideerne bag designet er et professionelt udtryk, der bakker op om Klimakursers stærke hold med mange års erfaring inden for kortlægning af virksomheders klimaaftryk.
– Siden vi lancerede klimakurser.dk i maj 2021, har vi opnået 122 kursusdeltagere på tre måneder i en helt ny virksomhed. Der er ingen tvivl om, at den kvalitet, som MG leverer, har påvirket vores resultatskabelse positivt, fortæller Thue Birk Svenningsen.
Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.