Hvad nu, hvis ansvaret både er dit og mit?

I Mediegruppen tilsluttede vi os Det grafiske CSR-kodeks allerede i 2015. Fra årsskiftet tager vi endnu et skridt i en ansvarlig retning og samarbejder kun med danske, svanemærkede trykkerier, der leverer FSC- eller PEFC-mærkede tryksager. Vigtige valg, der har betydning for, hvad vores kunder kan skrive ind under ansvarlighed i deres strategi.

Kan vi i Mediegruppen ikke være ligeglade med, hvilke valg vores kunder tager, hvis bare de betaler for det arbejde, vi laver? Sådan var det en gang, men i løbet af de sidste år er det blot blevet vigtigere og vigtigere, at vi alle tager ansvar for skoven, miljø, klimaet og samfundet. Det giver god mening, og det er blevet et vigtigt konkurrenceparameter for alle virksomheder, kommuner og foreninger i Danmark. Står vi sammen om ansvaret, er det faktisk ikke så svært.  

Har du hørt, at skoven dør?

Eller har du hørt nogen sige: ”Vi skal have en bæredygtig strategi, så den skal være digital” eller ”nej, vi skal ikke have det på papir, for så fælder vi regnskoven”. Scenarierne er velkendte og illustrerer de mest markante skrøner om papir, tryksager og ansvarlighed. For intet trykkeri i Danmark får papir, der stammer fra regnskovens træer. Danske tryksagers papir kommer fra europæiske skove, der hvert år vokser. Så meget, at det svarer til et areal på 1,5 gange Fyn. Det er en vigtig information for alle os, der gerne vil tage ansvar. 

Dokumentation – ganske enkelt

Det vanskelige ved ansvaret er netop, at der er et væld af fortællinger om, hvad der er ansvarligt. Så mange, at de vildleder mere, end de vejleder. Det er grunden til, at vi i Mediegruppen har valgt at gå med officielle certificeringer og ordninger FSC, PEFC, Svanen og Det grafiske CSR-kodeks. Netop veldokumenterede ordningerne, der modsat smukke anprisninger, bygger på fakta – og så er de samtidig de mest relevante, når vi taler om danske tryksager. 

Og vi kan i Mediegruppen ikke nøjes med at gå med certificeringerne på vores egne magasiner Helse, Naturlig og Krop+Fysik. Skal det give mening, må vi som rådgivere tage skridtet fuldt ud og også oplyse, inspirere og guide andre til at tage ansvarlige valg. 

Tag med på rejsen

Vælger du lige som os det FSC- eller PEFC mærket papir, bakker du op om certificeringer, der fremmer miljømæssig, social og økonomisk ansvarlig og god skovdrift over hele verden. Med Svanemærket har du fat i et af verden strengeste miljømærker, der stiller krav til både tryksag og trykkeri. Og så er der Det grafiske CSR-kodeks, der tager udgangspunkt i FN Global Compacts ti principper og garanterer, at du er med til at værne om sociale, miljø- og arbejdsmæssige forhold. 

Apropos arbejdsforhold

Når vi taler om standarder, certificeringer, mærker og ansvarlighed handler det i bund og grund om, hvad vi sammen vil værne om. Skoven, miljøet, klimaet og samfundet. Som noget helt nyt kan vi i Danmark stemple tryksager med et ’Trykt i Danmark’ mærke. Et mærke, som ikke alene garanterer, at en tryksag er trykt og færdigbehandlet af en virksomhed med dansk overenskomst. Med mærket er du med til at værne om dansk håndværk, danske virksomheder og miljøet. Sidstnævnte blandt andet fordi transportvejen fra et dansk trykkeri helt naturligt at kortere end, hvis tryksagen var trykt i udlandet. 

Men kan det overhovedet nytte, og gør det en forskel, hvis det kun er os og jer, der gør noget, mens andre måske bare iler videre med hovedet under armen uden blik for den verden, vi skal give videre til de næste generationer? Ja, det kan nytte. Mediegruppens løfte til markedet hedder: Vi bevæger mennesker. Vi tror på, at vi alle kan skabe bevægelse ved at dele viden, motiverer og guide hinanden til ansvarlige valg. Og vi ved, at det bliver bemærket, hvad både du og vi gør.

Få 20 nye
kommunikations
kollegaer uden at
ansætte en eneste

Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.

Få kommunikation på abonnement

“Med en særlig indsigt i sundhed, samfund og miljø kæmper vi for det bedre liv”