Fra kunstig intelligens til menneskelige fortællinger
Mediegruppen har pakket flyttebilen og er rykket fra dagligstuerne på Horsensvej i Vejle til et af Danmarks mest ambitiøse udviklingsmiljøer: AI Innovation House i DANDY Business Park.
Vi er nu kommet på 1. holdet i forhold til erhvervsudvikling, innovation og vidensdeling. Det nye AI Innovation House er superambitiøst og et af landets allermest spændende klyngehuse for videns-virksomheder og organisationer, som gerne vil se ind i fremtiden.
Huset rummer store brands, klynger, netværksorganisationer, brancheorganisationer, start ups og digitale vidensvirksomheder. Her bliver vi alle hver dag klogere på fremtiden og ser nye formater og perspektiver. Byggeriet er på fire etager, og Mediegruppen er flyttet ind på 3. sal. Med højt til loftet og en udsigt, der inviterer til refleksion.
Ideen med AI Innovation House er at sætte kunstig intelligens i spil, så vi for alvor får sat automation og digitalisering på dagsordenen. Aktørerne er mange. Fra de mest digitale virksomheder og institutioner til et bureau som Mediegruppen, hvor vi altid tænker på historien, før vi tænker digitalt. DNA’et for huset bliver at forløse den digitale omstilling, kunstig intelligens og være undersøgende og nysgerrige på de digitale muligheder. Men altid med mennesket først.
Hos Mediegruppen er vi optagede af at tage med på rejsen, men også af at bruge vores greb, verdensbillede og DNA til at sætte alting i et rigtigt og menneskeligt perspektiv.
Vores nye hjem er besøg værd. Det er spækket med al den nyeste teknologi, og når du møder ind på landingsbanen foran huset, guider landingslyset dig sikkert frem til receptionen. Her kan du roligt bestille en cortado, mens du venter på, at vi kommer ned og tager godt imod.
Udlejer har haft den store pengepung fremme – og der er købt voldsomt ind af det nyeste IT-udstyr, og måske lykkes det at forløse ambitionen om mødelokaler, hvor IT og udstyr bare virker på teams og digitale transmissioner.
I husets underetage er der indrettet et kæmpe auditorium med 360 graders projektion. Her spiller lyd og digitale muligheder maks, og produkter, præsentationer, lyd og billeder sætter strøm til fremtiden. Auditoriet kan rumme op til 150 mennesker, og vi glæder os til at sætte dit projekt og din event ind i en ny sammenhæng.
Holdet hos Mediegruppen er klar til fremtiden. Vi har bestilt solskin, forår – og er mødt ind for at bevæge mennesker og tage vores kunder videre på rejsen. Digitalt, menneskeligt – og med fokus på vores tre kerneopgaver: Sundhed, Samfund og Miljø.
Du vil sikkert få en invitation til en af vores egne events, og vi skal nok sørge for, at du holdes opdateret på de mange andre aktiviteter i huset. Kom og besøg os – og få den store rundtur, som ender på 3. salen til en snak med holdet af gode mennesker.
En Triple Helix innovations- legeplads, hvor virksomheder, myndigheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner netværker, innoverer og samarbejder om at bringe
højt specialiseret viden inden for digitalisering og kunstig intelligens ned i en menneskelig kontekst.
5.000 m2
200 videns medarbejdere
5.000 besøgende
Åbning 1. marts 2021
3D Conference Center
3D lokale med 360 grader projektering
Collaboration Labs
Blue Box – Co-Creation Lab
Smart U Lab
Læs hele artiklen og om flere projekter i Mediegruppens nye magasin. Du kan også få hele magasinet tilsendt gratis her.
Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.