Susanne er på vej til Vejle

Susanne er på vej til Vejle

1 juni 2018

Carsten G. Johansen

Vi kender Susanne, og vi ved, at hun vil elske Vejle. Selvom hun bor på Sjælland og faktisk ikke ved så meget om byen ved den smukke fjord. Visit Vejle arbejder med personaer, når markedsføringen skal målrettes.

Vejlenserne ved det: Deres by er noget så dejlig. Deres dynamiske by med et pulserende bymiljø midt i den smukke natur. Alle vil elske at besøge den.

Desværre er der mange, som ikke har samme viden. Derfor må turisme-fagfolkene hos Visit Vejle hele tiden arbejde for at udbrede kendskabet til byen.

Trin 1 – Grundfortælling

Det handler om at forstå, hvad Vejle kan tilbyde, som ingen kan stå for. Med en omhyggelig kortlægning af Vejles ”fyrtårne” blev der skabt en grundfortælling om byens særligt charmerende kendetegn: Den smukke natur, spændende arkitektur, et nyskabende og levende byliv. Samt naboskab til turistmagneter som Legoland, Lalandia – og Danmarks vugge i Kongernes Jelling.

Trin 2 – Personaer

Hvem er det så, der vil lade sig friste til en ferie i Vejle? På baggrund af viden om de turister, der allerede besøger Vejle – men lige så vigtigt med en analyse af strømninger i tiden og inddeling af danskerne i segmenter og typer – bliver skabt to personaer.

I dette tilfælde er begge personaer kvinder. Det er nemlig oftest kvinden, som tager beslutning om destinationen for en familieferie. Én persona er midaldrende Susanne, som holder af weekendophold og andre korte ferier sammen med sin mand (efter deres børn er flyttet hjemmefra). Den anden er Pernille, som er 20-30 år yngre og tager på ferie med både mand og mindre børn.

Trin 3 – Blog

Dette trin handler om at kombinere viden fra de to første step. I Visit Vejles tilfælde kommer det til udtryk med en blog, som bringer gode historier fra Vejle. Blog-historierne er dels personlige beretninger fra Vejles mange turist-tilbud, dels underholdende og tankevækkende historier om alt det, der sker i byen. Blog-historierne bliver målrettet distribueret ud i verden via sociale medier (Facebook).

Som understøttelse af blog og Facebook bliver der også udsendt pressemeddelelser om særlige events i Vejle; motionscykelløb på skrænterne i Grejdalen, på Munkebjerg og i Vejle midtby. Flydende kunstudstilling mellem lystbåden i Vejle Fjord. Indvielse af arkitektonisk mesterværk af Olafur Eliasson.

Trin 4 – Opsamling af data

Denne del er der, hvor de gode historier og den omfattende viden går op i en højere enhed. De Vejle-fans, som spirer frem i hele landet, får mulighed for at downloade materiale og tilmelde sig nyhedstjenester på bloggen. På baggrund af deres interesser bliver det muligt at målrette information om Vejle til dem, som de bliver glade for at modtage.

Redskabet hedder SharpSpring og er yderst anvendeligt til at skabe forbindelse mellem kommunikationen, kunderne og alle indsatser.

Trin 5 – Reel værdi

Når vi har lært Susanne at kende og givet hende en god oplevelse i byen, opstår den spændende mulighed for Vejle, at Susanne deler oplevelsen. Så Pernille og de mange andre følgere af gode historier fra Vejle begynder at tale om byen med deres netværk og at planlægge ferieture til Sydøstjyllands perle.

Hvis du vil vide mere om, hvordan man udvikler eller arbejder med personaer er du mere end velkommen til at tilmelde dig vores gratis workshop om Personaer og segmentering.


[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']