Ny platform i luften til Trekantområdets iværksættere

2 oktober 2017

Kristine med K

Det er ikke længe siden, vi med glæde og stolthed i hjertet kunne fortælle om Trekantområdets nyfødte iværkfætter, IVER. En engageret fætter, som har ét for øje; at hjælpe områdets iværksættere, ildsjæle og idémagere med at starte en selvstændig fremtid uden unødige begynderfejl.

Nu har vi taget skridtet videre og givet IVER det liv, han er skabt til. En platform, hvor han kan rådgive og formidle kontakten mellem Trekantområdets iværksætterkonsulenter og dem, der er klar til at starte nye virksomheder.

“Med slutbruger-briller på og en kreativ workshop i bagagen fik platformen hurtigt retning og satte fut i samarbejdet mellem Trekantområdets iværksættere og konsulenter.”

Du finder den her.

Gå ikke glip af årets iværksætterfest

Den lille mand med den velplejede hårpragt overrasker endnu engang og skal være vært ved sin egen fest, IVER AWARD 2017. Det har du da ikke hørt om før? tænker du.

Sandt. IVER AWARD er den første af sin slags i Trekantområdet. En event og hyldest til de mennesker, der tør starte nye virksomheder. Dem der bidrager med nye løsninger og arbejdspladser – og som udfordrer det etablerede til gavn for konkurrencekraft og produktivitet.

Vil du med? Bestil din billet her.