Mediegruppen faciliterer proces om sundhedskommunikation

6 marts 2019

Mette Bernt

Sønderborg Kommune har i 2018 arbejdet med en strategi for deres sundhedspolitik. Men ét er politik noget andet er at tage de skridt, der skal bringe politikken ind over dørtærsklen og skabe handling hos Fru Hansen.

 Det er egentligt ikke en nyhed. Men det kunne gå bedre med sundheden i Danmark. Også i Sønderborg. Her har man rettet blikket skarpt mod, hvordan arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme kan blive endnu bedre og mere effektivt fremadrettet. Det er ikke, fordi Sønderborg ikke har gjort noget. Faktisk har man informeret meget om sundhed og præsenteret borgerne for et væld af valgmuligheder. Det viser antallet af gode sundhedsindsatser, der både tager afsæt i kommunens egne initiativer og i landsdækkende kampagner.

Med de strategiske briller på er spørgsmålet nu, hvordan får vi synliggjort visionen i en proces, hvor vi går fra mindre sundhed til mere. Og hvordan kommer vi fra store mængder af information til mere målrettet kommunikation, som skaber handling og gør en forskel ude hos borgerne?

En proces med fokus på samskabelse
Med Sønderborgs sundhedspolitik er der i 2018 sat retning og ramme for, hvordan kommunen ønsker at fremme borgernes sundhed de kommende år. Man har formuleret en skarp vision, pejlemærker og fokusområder. Næste skridt er at se på, hvad har vi gjort, hvad gør vi nu og hvad skal vi gøre i fremtiden?  Og hvordan tager vi rejsen, så vi får skabt en fælles forståelse internt og tværs i kommunen?

Under overskriften ”Fra ny sundhedspolitik til effektiv plan og strategi for sundhedskommunikation” var afsættet for rejsen en workshop, hvor man gik sammen og på tværs af sundhedsområdet i Sønderborg. Man kom i dybden og bredden. Krogen blev sat i fortiden og blikket rettet mod fremtiden. Der blev talt, lyttet og præsenteret. Der var undren, øjenåbnere, aha oplevelser og genklang med blandt andet den fælles interne referenceramme og forståelse som den helt store gevinst.

Hvad gør en grundfortælling?
Vi blev i Mediegruppen inviteret til at facilitere og gengav i et debrief dagen sammen med pointer, perspektiver og indsigter. De mange in put fra deltagere, der hver dag arbejder med sundhed, bliver nu afsættet for at omsætte den politiske vision og strategi til en grundfortælling for Sønderborgs sundhedspolitik. En grundfortælling, som internt giver den fælles forståelse og in put til elevatortalen, der er menneskelig og imødekommende. Samtidig et fælles fundament for at udvikle en række kernehistorier, hvor vi sætter ord og eksempler på, hvad der er vigtigt for de enkelte målgrupper. Så kernehistorierne kommer ud at leve, motiverer til handling og bidrager til, at der bliver skabt langvarige relationer til borgerne, der er vidt forskellige steder i deres liv.

At forbinde med borgerne
Med grundfortælling og kernehistorierne er vi på vej mod målet med at forbinde med borgerne uanset om de er unge, ældre, raske eller kronisk syge. Det må aldrig ske tilfældigt men ud fra en plan, der kombinerer velkendte medier og kanaler med de nyeste digitale muligheder. Det handler om mere end at informere. Det handler om at lære folk at kende, holde fast i dialogen og udvikle samtalen over tid. Her giver de digitale kommunikation nye perspektiver, fordi de netop giver mulighed for at opbygge en brugbar database af relationer, som skaber værdi, viden og de langvarige relationer. Så forebyggelse og sundhedsfremme netop kan blive endnu bedre og mere effektiv fremadrettet. Så det bliver muligt at adressere kommunikationen, så man når borgere og interessenter, der hvor de er. Ud fra målet om at opnå effekt. Ikke nødvendigvis ved at bruge flere penge men ved at bruge pengene rigtigt. Så kommunikationen kommer til at gøre en forskel.


Læs også: