Webudvikler med digital forståelse 

Har du lyst til at arbejde med nogle af Danmarks mest værdibaserede kunder og meningsfulde webopgaver – så kig med her. Gennem de sidste 20 år har vi arbejdet med udvikling af websites og onlineløsninger med fokus på brugervenlighed. Vi søger en ny kollega, der kan være med til at løfte arven, tage os videre og bygge fremtiden for vores kundeløsninger og platforme.  

23. december 2019
Forfatter: Jacob Ejs

Som webudvikler skal du være med til at udvikle vores platforme og løsninger. Du har en mening og indsigt i, hvad fremtiden bringer, og hvad vi skal satse på. Du gør dig tanker i forhold til kode og opbygning, så du er med til at levere kvalitet og sikkerhed. Vi arbejder primært i WordPress platformen og med e-mail-marketing via Mailchimp og Active Campaign. Og en lang række ekstra værktøjer, som forbinder vores løsninger med standarder og udvidelser. 

Vi er på rejse i forhold til integration til SoMe, CTA, tracking og automation. Her er vi godt på vej, men har mere at lære, udforske og udfordre. Det er din opgave at følge med i, hvordan platforme og teknologier udvikler sig, så du kan udfordre os og kunderne.  

Du har solid erfaring med:

  • WordPress som kerne CMS 
  • Forstår og arbejder med JavaScript, PHP Frameworks, HTML og CSS 
  • Kendskab til principper og strømninger i forhold til Google, konvertering, SEO etc. 
  • Grundlæggende forståelse for platforme i forhold til hosting drift og vedligeholdelse 

Du kan som menneske byde ind med:

  • Struktur og disciplin  
  • Service og kundesupport 
  • Viden og sparring i samarbejdet med holdet 
  • Tilføre ny inspiration og engagement  

Du kommer til at arbejde med:

  • Vedligeholde og deltage i implementering af hjemmesider i WordPress 
  • Være med til at projektere og gennemføre integrationer, forbindelser via API, udvikling af moduler, funktioner og teknologier 
  • Drift af andre værktøjer og e-mail platforme, automations etc. 
  • Support og vedligehold, sikkerhed og drift 

Du kommer til at arbejde sammen med en række kollegaer, der er stærke på design af brugerflader, strategi, indhold og content produktion. Sammen skaber I flow og struktur. Du bidrager med dit brede kendskab til webudvikling, men vi forventer ikke, at du har alle svarene fra start. Derfor samarbejder vi også med eksterne eksperter, som du kan sparre med. 

Mediegruppen arbejder med over 100 kunder på nettet. Vi er ikke et webbureau, men driver kommunikation, content og formidling. Vi er ikke specialister i e-commerce, men vi ved noget om, hvordan mennesker forbinder med historier og fortællinger. Vores kunder er mest foreninger, NGO’er, offentlige kunder og virksomheder. Vi skal oftest ikke sælge de næste par benklæder, men vinde folks hjerter og engagement.Du skal hjælpe vores kunder med at forbinde med nye kunder, mennesker og medlemmer. 

Lyder det som noget for dig? Så skriv til Jacob Ejs på ejs@mediegruppen.net
eller giv os et kald og hør mere om jobbet, Mediegruppen og mulighederne på +45 4043 5470

Status: Lukket for ansøgere

Relaterede artikler