29. juli 2019
Forfatter: Jacob Ejs

Vi pakker bussen med turister og oplevelser

Vejle har fået en ny turistbus, der skal gøre det nemt for alle – turister som vejlensere at besøge Vejles attraktioner fra Givskud Zoo til Danmarks fødselsattest i Jelling. En gave fra Vejle Kommune og VisitVejle til alle besøgende turister. Mediegruppen har pakket gaven ind.

Vi kender det fra de store Metropoler – og nu også i Vejle. Fra denne sommer kan alle gratis tage turen rundt i området. Stige på og stige af. Vi har ikke bygget bussen, men fik en af de mere sjove opgaver med at designe indpakningen og skabe blikfang – så det er tydligt, hvad du kan besøge på rejsen.

Måske ikke en stor opgave, men alligevel fyldt med udfordringer – fra regler og muligheder, til det kreative univers og koncept. Løst af Solveig Bjerg og Camilla Hansen i et tæt samarbejde med VisitVejle

”Det har været et puslespil at få det hele til at gå op, men vi har løst det rigtig godt. Designmæssigt har opgaven været at skabe opmærksomhed om et helt nyt tiltag, som Vejle skal blive internationalt kendt for. Det har været spændende og udfordrende, og vi er kommet i mål med et flot resultat, som alle samarbejdspartnere kan være stolte af,” siger Solveig Bjerg, projektleder hos Mediegruppen.

Læs mere om Vejles nye shuttlebus her: