Jeg fanger, Nils Elmark, en torsdag i Helsingør. Usædvanligt, fordi Nils bor i London, hvor han i 2011 grundlagde Incepcion. Et fællesskab for futurister og business strateger. Men også hos Nils er hverdagen påvirket af corona. Han har ikke været i London siden marts og savner den britiske hovedstad.

– Jeg er vokset op i England. Dengang, da englænderne drak te, og man kun skulle forholde sig til, om man ville have et eller to stykker sukker, siger han.  

Fra bondesmør til bitcoins

At Nils var barn i en te-tid, ændrer ikke ved, at han har blikket rettet mod fremtiden. Vi skal ikke tale meget om bitcoins, blockchain, TikTok og Twitch, før jeg er klar over, at Nils er langt foran. Skal vi forstå hans perspektiv på fremtiden, må vi dog tilbage til 1881.

Her var vestjyden Jacob Stilling Andersen på Tune Landbrugsskole. Han stødte på Maglekilde centrifugen, der kunne skumme fløden, så man kunne kærne smør. Det var i en tid, hvor navnene ’bondesmør’ og ’herregårdssmør’ talte tydeligt om kvalitet, og ingen bønder havde råd til en Maglekilde centrifuge – medmindre de gik sammen. Andersen bragte idéen på banen. I 1882 åbnede Hjedding Andelsmejeri, og en af Danmarkshistoriens største fortællinger var født. 

– 10 år efter var antallet af herregårdsmejerier faldet fra 283 til 89, mens der var 1.168 andelsmejerier. Det var ikke resultat af innovation. Det var kreativitet og udnyttelse af den tids nye teknologi. Og så havde de ambitionen. Lige som nobelprismodtagere som Johannes V. Jensen og Niels Bohr, der voksede ud af Danmark. 

– Det sker ikke i dag, fordi vi er alt for magelige, siger Nils konstaterende. 

Make it new er ikke det samme som: Vi kan lave det lidt om

 Nils Elmark, fremtidsforsker

Mageligheden og mind the gap

I dag spænder mageligheden og mangel på ambition ben for mange, når de skal over ’the gap’ til en ny verden. 

– De traditionelle banker er gode eksempler på, at udviklingen er låst fast i lovbekendtgørelser og velkendte datasystemer fra 70’erne, lyder det fra Nils. 

Begejstret fortæller han om bank-appen Acorn, hvor man kan runde op til 100 kr., når man køber for 89 kr. og dermed har 11 kr. til investering. 

– Kan man investere 11 kr. Ja, det kan man godt, fordi Acorn har en effektiv algoritme, fortæller Nils.

Han nævner herefter Step Bank, som bliver profileret af Charlie D’Amelio – en 16-årig influencer, der har 100 millioner følgere. At LBGT+ og Porsche overvejer at åbne en bank, og at Coconut Bank, der er vokset ud af Facebook, er et stærkt fællesskab for freelancere. De gider ikke føle sig ligegyldige og går ikke op i renter og vilkår. De vil være i fællesskaber med dem, der har samme behov som dem selv.

– Det her foregår under radaren. De traditionelle banker er ikke i sync med deres kunder. Vinderne bliver dem, der har fortællingen om fællesskaberne. Ejer du fortællingen, ejer du fremtiden, lyder det fra Nils.

Gå efter drømmerne

Det er ret tydeligt, at i Nils’ optik ændrer vinderne ikke blot deres 5-års planer. Kreativt udlever de drømme og ambitioner, mens de udnytter teknologien – på fællesskabets præmisser. 

– Acorn har 7 millioner brugere og 400 ansatte. Natwest group har 62 tusinde ansatte og 7 millioner kunder. Det er den nye økonomi, og kører vi den igennem, har vi ingen traditionelle jobs i banksektoren, siger Nils. 

Men hvad skal vi gøre ved det? 

– Det ved jeg ikke, men det er det, vi skal finde ud af. Vi skal have nogen til at drømme og møde op og tale om det. Og de skal komme søndag morgen kl. 7, mener han. 

For gør de det, har man fat i dem, der ligesom som sportsfolk drømmer om at stå på sejrsskamlen. 

Kommuneskoler skal på kaffebar

For Nils hører drømme, ambitioner, fællesskabstanken og kreativiteten ikke kun til i de private virksomheder. Han drømmer om, at kommuner, der fx taler om centralisering af folkeskoler, ville have større ambitioner. Skal de vinde, må de være åbne og finde inspiration nye steder. 

– Tag nu Baresso kaffe. De startede med to cafeer og tre mennesker i administrationen. Pludselig var der 26 cafeer og stadig kun tre mennesker i administrationen, fortæller Nils.

Men hvad kan skolerne lære af det? 

– At de er nødt til at have større ambitioner og drømme. At de skal væk fra mageligheden i det velkendte og i stedet satse og turde begå fejl. 

De skal skabe nye fællesskaber på menneskers præmisser og droppe strategier, der vokser ud af Henry Fords transportbånd, slutter Nils.

Læs hele artiklen og om flere projekter i Mediegruppens nye magasin. Du kan også få hele magasinet tilsendt gratis her.