Hvornår har du sidst tømt din postkasse og modtaget et personligt brev, et flot magasin eller en indbydende folder? Da det skete, tog du måske tryksagen med ind til spisebordet eller sofaen, hvor du satte dig og læste – måske med en kop kaffe.
Det trykte medie er efterhånden så outdatet, at det er blevet unikt. Ligesom pladespilleren, der giver et afbræk fra det overvældende udbud af musik på Spotify og andre musiktjenester.
På samme måde er det trykte medie blevet retro. Duften af papir. Fornemmelsen mellem fingrene. De flotte billeder og de grafiske genistreger, som kommer til sin ret, når de forlader skærmen. Det er som om, du bliver suget ind i en anden verden, hvor bogstaver og ord bliver levende.
I dag er vi hele tiden på. Skal lige tjekke mails. Se, om der er kommet nye opslag på Facebook eller nye billeder på Instagram. Og når vi har været hele feedet igennem, går vi ind og tjekker, om der er kommet nye, interessante perspektiver fra netværket på LinkedIn.
Vi får så mange input, at vi nogle gange savner noget at fordybe os i. Noget der gør indtryk og giver stof til eftertanke. Nyere forskning viser, at vi husker og forstår en tekst bedst, hvis vi læser den på tryk. Læser vi digitalt, er læsningen derimod mere overfladisk. Altså giver det trykte medie mere tid og ro til at reflektere i stedet for bare at scrolle videre til det næste.
Samtidig viser en undersøgelse fra WARC i UK, at unge er vilde med det fysiske materiale. Knap halvdelen af de 15- til 24-årige stoler på indhold fra posten.
90% af dem svarer desuden, at de foretrækker at møde brands gennem både fysisk og digitalt indhold.
Efter at have læst denne artikel, skal du så bare droppe nyhedsmails og tilstedeværelsen på de sociale medier? Nej, slet ikke. For de online kanaler virker stadig. Så det er ikke et spørgsmål om et enten-eller. Mere er det en reminder om, at det trykte medie giver dig mulighed for at forære modtageren noget helt særligt derhjemme. Noget de husker, får lyst til at gemme og vende tilbage til.
Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.