Hvordan “sælger” man fjernvarme til yderområderne?

Tilslutningspligten til fjernvarme i bestemte områder er blevet ophævet, og det sætter store krav til fjernvarmeværkernes kommunikation, da de nu skal have fokus på at sælge deres produkt. Det var der i denne uge fokus på hos kommunerne i Sønderjylland.

I denne uge afholdte CLEAN en workshop omkring strategisk energiplanlægning i Sønderjylland, hvor Mediegruppens kontaktchef på fjernvarmefronten, Stig Caspersen, var med. Han mener, at det netop er kommunikation, der skal bane vejen for, at vi i fællesskab kan lykkedes med at få mere bæredygtig energi gennem fjernvarme.

På Workshoppen holdte Stig Caspersen et oplæg med fokus på ”Om koden er knækket?”. Her taler vi om måden, fjernvarmeværker kommunikerer med borgerne, og hvordan de når ud til beboerne i yderområderne længst væk fra det centrale fjernvarmeværk. Beboerne her har ofte ikke et fællesskab omkring deres varme, og deres varmekilder kommer typisk fra mange forskellige energiformer – gas, olie, piller eller lignende. Her mener Stig Caspersen, at der er behov for at skabe et energifællesskab.

– Udfordringen er at få yderområderne til at blive CO2-neutrale, og det kræver et energifællesskab mellem kommunernes yderområder og de mindre byer i kommunen. Det vil sige, at de i stedet for at etablere varmesystemer enkeltvis får etableret et varmefællesskab, hvor oplevelsen for forbrugeren i princippet er det samme, fortæller Stig Caspersen.

Borgerettet kommunikation i yderområderne kan ifølge Stig Caspersen med fordel ske gennem de allerede eksisterende fællesskaber i lokalområdet. Det vil sige gennem borgerforeninger, idrætsforeninger m.m. eller lokale ildsjæle. På den måde skal der ikke fra bunden opbygges et nyt fællesskab omkring fjernvarme. Der findes dog ikke en model for dette, som passer til alle områder, og derfor kræver det, at man forholder sig til det enkelte område. Men fællesskaberne er vigtige, hvis vi vil i mål med CO2-neutral varme, mener Stig Caspersen.

– Efter ophævelsen af tilslutningspligten har det sat en bremser for udviklingen af fjernvarme til yderområderne, fordi fjernvarmeværker ikke ved, hvordan de skal gribe udfordringen an med at nå ud til dem. Derfor kan jeg ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at gå all-in på kommunikationen for at gøre opmærksom på mulighederne og fordelene ved fjernvarme, siger Stig Caspersen.

Vi er nødt til at blive ved med at kommunikere det samme flere gange for at nå ud til så mange som muligt og dermed lykkedes med målet om mere klimavenlig varme

Få 20 nye
kommunikations
kollegaer uden at
ansætte en eneste

Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.

Få kommunikation på abonnement

“Med en særlig indsigt i sundhed, samfund og miljø kæmper vi for det bedre liv”