Velkommen til Mediegruppens postnummer – 7100 Vejle

Vejle. Byen med broen, fjorden og ”Bølgen” – og stedet hvor vi, Mediegruppen, holder til. Netop derfor er vi også glade for vores samarbejde med Visit Vejle. På bloggen Visitvejleblog.dk skriver vi om alt fra Vejles bedste åndehuller til miniguide til den ultimative mande-dag i Vejle.

Jeg kendte ikke særlig meget til Vejle, da jeg startede hos Mediegruppen for et år siden. Jeg havde faktisk kun kørt over Vejlefjord-broen, når jeg skulle syd- eller østpå. Og så vidste jeg også, at Bjarne Riis havde noget med Vejle at gøre – mere kendte jeg egentlig ikke til byen. Men som det jo er med så meget andet, bliver man oftest overrasket, når man udforsker et ”nyt” sted.

Jeg er opvokset i en mindre by i Nordjylland. Jeg bevægede mig aldrig nordligere end Aalborg eller sydligere end Hobro – medmindre jeg skulle til et sted med hvide sandstrande og palmer. Vejle kan ikke prale med palmer og 30 grader året rundt, men så kan byen så meget andet.

For Vejle har virkelig meget at byde på. Arkitektur i verdensklasse, Michelin-belønnede gourmetrestauranter, smuk natur og gode shoppemuligheder. I samarbejde med Visit Vejle skriver vi historier for at sprede budskabet, så flere kan få øjnene op for alt det, Vejle byder på.

Kineserne i Vejle

På en af mine første opgaver for Visit Vejle fik jeg muligheden for at følge med en gruppe kinesiske turagenter. Kineserne var på besøg i Vejle for at blive klogere på byens historie, seværdigheder, gastro- og shopping-muligheder.

Fremover skal turagenterne nemlig sælge byen til rejselystne kinesiske turister. De købestærke kinesere er en turistgruppe, som turistbranchen herhjemme gerne vil have fat i – og første skridt mod at gøre Vejle Kina-klar, var besøget af turagenterne.

Mit blogindlæg til Visit Vejle-bloggen skulle egentlig have været en reportage fra vores forskellige besøg rundt i byen. I stedet endte det med at blive noget helt andet. For som jeg gik der og observerede kinesernes reaktioner på Vejle, blev det næsten mere underholdende end selve besøget hos Økolariet, Osteriet og de andre butikker.

Det endte med et indlæg om mine fordomme om kinesere. Og selvom jeg normalt bestræber mig på at være fordomsfri, så kunne jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet, da min fordom om, at kinesere tager billeder af ALT faktisk holdt vand. Eller da de helt ubesværet talte i telefon eller halvsov under et oplæg hos Økolariet.

Havnefronten blomster op

Da jeg for første gang bevægede mig ned på havneområdet blev jeg virkelig positivt overrasket. Havneområdet i Vejle har været, og er fortsat, i en rivende udvikling. Det ene store smukke byggeri skyder op efter det andet – og når man bevæger sig rundt dernede, så føles er det helt sydlandsk.

Arkitekturen ved lystbådehavnen er højt prioriteret. Her ligger det vejlensiske kendetegn, ”Bølgen” og det imponerende bygningsværk Fjordenhus.

Det er ikke kun på bredden, man kan opleve kunst og arkitektur. På fjorden kan du lige nu se kunstudstillingen ’Floating art’. Jeg sejlede derfor ud på fjorden en dag, for at se de 11 spændende og underfundige kunstværker, der flyder rundt i fjorden. Med på turen var nogle af kunstnerne bag de flydende værker.

Mange af værkerne gjorde indtryk på mig. Men mest af alt var det nok Flydende tanker fra en venteposition af Kristian Blomstrøm Johansson. Projektet er et samarbejde med Røde Kors-skolen på Jelling Asylcenter. Børnene har lavet 100 flaskeposter med adresserede tegninger i, så eventuelle modtagere kan svare tilbage. Flaskeposterne bliver sluppet ud på vandet, og kan muligvis skabe kommunikation med andre børn og voksne uden for asylcentret.

Hvis du har lyst til at få et indblik i den lille, særlige storbys vikingearv, de mange cykelmuligheder eller et tip til, hvor du finder byens bedste indiske butterchicken så læs med på vores Visitvejle-blog!

Få 20 nye
kommunikations
kollegaer uden at
ansætte en eneste

Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.

Få kommunikation på abonnement

“Med en særlig indsigt i sundhed, samfund og miljø kæmper vi for det bedre liv”