Pas på! Vores nye ordsnedker på alfabet-fabrikken kan tryllebinde dig

Du kan hurtigt blive revet med, når du møder 26-årige Cathrine Eriksen Fris. For vores nyansatte tekstforfatter og journalist har hang til eventyr og ord, der bjergtager.

Cathrine Eriksen Fris er en af dem, man husker fra første øjekast. Som en af de få blev hun inviteret ind på rundvisning på kontoret lige efter jobsamtalen, altså før hun reelt var ansat.

Allerede der vidste jeg, at hun var en ”keeper”. Glad og smilende i sin blomstrede blå skjorte sendte hun kække bemærkninger til chefen, mens hun trykkede hænder med os andre. Alt andet end genert, bemærkede jeg.

14 dage senere sidder jeg overfor hende ude på gangen til en samtale, der skal danne grobund for dette blogindlæg. Stemningen er den samme. Næsten. Godt humør og spontane indfald, men jeg aner alligevel en generthed, for nu skal det jo handle om Cathrine og hendes faglighed, og de kække bemærkninger kan ende på papiret som citater.

Efter forsikringer om, at hun får teksten til godkendelse, bevæger samtalen sig ind på, hvor interessen for sproget kommer fra.

”Allerede, da jeg gik i 2.-3. klasse var jeg skrap til læsning. Når jeg sad og bladrede i avisen, spottede jeg hurtigt komma- og stavefejl. Om aftenen satte jeg mig ind på mine forældres lillebitte mørke kontor hjemme i Sønderjylland, tændte computeren og gik i gang med at skrive,” fortæller Cathrine.

Fiktionshistorierne fra barndommen er ikke af den slags, som skal udgives, griner hun, men de har måske drevet hende i retningen mod en profession som skribent.

”Da jeg var lille, syntes jeg, at det var sjovere at skrive end at tale. Samtidig har jeg altid godt kunnet lide at lege med ord,”

– Cathrine Eriksen Fris

Spontanitet og fikse idéer

I dag er Cathrine Eriksen Fris 26 år, uddannet journalist og bosat i Aarhus, og munden er kommet lige så meget på gled som fingrene på tasterne.

Hun formåede at være fuldtids-selvstændig i to år, men det var egentlig aldrig meningen, at hun skulle være freelancer. Men det var sådan det blev. For Cathrine er ikke typen, der lægger udførlige, langsigtede planer – hun tager tingene, som de kommer, og er ikke bange for at være spontan.

Spontaniteten sejrede også, da et par iturevede korsbånd bremsede den ellers strålende håndboldkarriere som 19-årig.

Hvad gør man så, når man hedder Cathrine? Man går selvfølgelig Caminoen helt alene.

”Jeg havde aldrig haft et par vandrestøvler på før, og jeg havde ikke lige fået gået dem til, så de var ikke de rareste at have på en hel måned, men jeg gennemførte.”

Flueben ved Caminoen. Cathrine kan godt lide at udfordre sig selv, så det var nok mere den fysiske overvindelse end ”at finde sig selv”, som vandreturen handlede om, forklarer hun.

De spontane impulser virker i det hele taget til at være et gennemgående tema i hendes liv.

”Jeg fik en fiks idé sammen med en veninde, efter jeg var startet på Nordisk Sprog og Litteratur i Aarhus. Jeg ville søge ind på Journalisthøjskolen – nok fordi jeg er et nysgerrigt menneske og elsker at skrive – samtidig kedede jeg mig lidt på universitetet. Da jeg så kom ind på Journalisthøjskolen, ville jeg selvfølgelig gennemføre studiet, fordi det virkede fjollet ikke at tage chancen.”

Bedre kommunikation, tak!

Mens Cathrine fortæller, er det tydeligt at mærke, at hun er glad for sin beslutning om at blive journalist, og hun fandt også sine ben forholdsvist smertefrit allerede i den første del af karrieren.

”Jeg er formet af tekstforfatning. Jeg har arbejdet for tekstbureauer igennem otte år og har været vant til at ting skulle skrives hurtigt og friskt.”

Men det vigtigste for Cathrine har altid været at hjælpe folk med at kommunikere bedre.

”Jeg synes, det er sjovt at bruge nogle finurlige ord, som man ikke bruger så meget i det danske sprog. De kan bruges til at få læseren til at stoppe op og give læseren noget glæde – og ikke mindst underholde. Der er alt for meget kommunikation, som ligner hinanden,” siger hun.

Frem med personligheden

Den aftalte tid er ved at løbe ud til vores samtale ved bordet ude på gangen, men nu har Cathrine for alvor fundet motivationen og er ikke rigtig til at stoppe. For er der noget hun brænder for, så er det kommunikation.

”Jeg forsøger at møde læseren i øjenhøjde, for det handler om at være tæt på læseren og vække følelser,” siger hun og uddyber:

”Jeg går meget op i, at der er en personlig tone i det skrevne, og at man kan mærke afsenderen. Også når det er virksomhedskommunikation. Man skal vise sin personlighed, turde tage nogle chancer og sætte sig selv lidt i spil i sin kommunikation.”

Det var blandt andet også den personlige tone i Mediegruppens jobopslag, som fik Cathrine til at søge jobbet.

”Det er en stilling, hvor jeg har mulighed for at lege med sproget, og det kribler i fingrene for at komme i gang,” siger Cathrine Eriksen Fris.

Cathrine fortæller samtidig, at hun som selvstændig savnede alt det sociale, man kan få på en arbejdsplads. Det forstår jeg godt!

For med hendes sociale gen kan hun da ikke sidde derhjemme og gemme sig. På redaktionen er vi rigtig glade for, at hun har valgt at møde op med sin store energi og glade smil hos os hver dag.

Fanfare for Cathrine!