Hos Mediegruppen tror vi på, at det betaler sig at investere i fremtidens talenter. Vores seneste fangst er, Nadja Ahrenfeldt, en akademisk og kreativ ordhaj.
Mens mange tvivler på deres studie, har Nadja egentlig aldrig været i tvivl om, hvilken karrierevej der trak i hende. Da hun tilbage i 2017 skulle vælge studieretning, var hun sikker i hendes valg. Hun elskede at skrive og valgte et studie, hvor kompetencerne for formidling og tekstforfatning blev styrket samtidig med, at interessen for design blev styrket.
– Jeg har altid været et magasinmenneske og har længe gået med en drøm om at arbejde i et mediehus, hvor jeg kunne sidde ved et magasin og få lov til at formidle, siger Nadja.
Kursen blev fastlagt fra start og Nadja har valgt at gå benhårdt efter målet. I 2020 færdiggjorde hun sin Bachelor i Designkultur & Økonomi på Syddansk Universitet. I dag er hun kandidatstuderende i Designstudier. Sideløbende med studiet, har Nadja deltaget i Lifestyle & Design Clusters talentprogram. Et forløb, hvor opgaven var at designe en juniorstol til FDB Møblers produktprogram.
– Mens de andre designuddannelser havde en langt mere teknisk tilgang til design, var jeg som humanistisk designstuderende i stedet i stand til at forstå, analysere og formidle design i et helhedsperspektiv gennem hele designprocessen, lyder det fra Nadja.
I 2021, blot 2 måneder efter Nadja fødte sin søn, fik hun overrakt prisen som vinder af talentprogrammet.
Side om side med designarbejdet har Nadja skrevet og arbejdet med tekster i en række forskellige formater – trykte såvel som digitale. Hendes ambitiøse niveau har skabt et stærkt afsæt for hendes karriere. Inden længe sætter hun sejl mod København og BoBedre, hvor hun skal i praktik i det kommende semester. Et praktikforløb, som hun kombinerer med at være i Mediegruppen et par dage om ugen.
”Jeg føler mig enormt privilegeret over at have landet et fantastisk studiejob hos Mediegruppen. Som studentermedhjælper får jeg mulighed for at formidle på tværs af mange forskellige platforme. Det er lærerigt samtidig med, at jeg har noget at byde ind med. Og jeg er allerede godt i gang med de første opgaver, siger Nadja smilende.
Privat bor Nadja i Fredericia i et nyopført rækkehus med hendes kæreste Noah og deres fælles søn Noell. Hun er et stort familiemenneske og har samtidig et ønske om at forene familielivet med at skabe en karriere.
”Min familie er mit anker, når jeg skal navigere i erhvervslivet og også vil få oplevelser, hvor jeg kommer på dybt vand,” griner Nadja.
Udover hendes familie bruger Nadja hendes fritid på veninder og træning. Hun beskriver sig selv som typen, der træner for at kunne spise god mad.
Byd Nadja velkommen ombord.
Mangler I en AD’er, digital markedsføringsspecialist eller tekstforfatter? Vi hjælper dig med at få hastighed på din kommunikation og markedsføring – på abonnement. Du får et helt hold i ryggen, har fuld kontrol over dit budget og en aftale, der kan skaleres.