Kan du sætte strøm til vores kunders fortællinger på SoMe?
Mediegruppen søger en ny digital kommunikationsmedarbejder
Hver dag hjælper Mediegruppen kunder med synlighed og opmærksomhed. Fra spændende historier og opslag til kampagner og annoncering. Vi tror på, at fortællinger forandrer verden og, at content kommer før reklame. Hver dag køber vi os til mere synlighed og sætter strøm til budskaber. Vi mangler en kollega, der kan spille med og udvide vores kompetencer.
Søger du en spændende arbejdsplads med stærk erfaring på sit felt, hvor du kan bruge dine digitale evner til at komme bredere ud med markedsføringen? Vi afvikler i dag en lang række kampagner sammen med eksterne partnere – og vil gerne udvide dette arbejde og tage et større ansvar i huset.
Du kan skrive og tage indhold fra tryk og omsætte det digitalt. Arbejde selvstændigt og tage ansvar for kundeopgaver og fremdrift.
Har du lyst til at bruge lidt af dit liv sammen med os? Til at sætte mere strøm til vores digitale univers og blive klogere på den digitale markedsføring? Vi har store ambitioner for vores kunder. Og vi arbejder hele tiden på at udvikle os.
Du kommer til at arbejde sammen med en række spændende kollegaer, som kan skrive, fortælle, formidle, lave kreative formater og har stærke meninger om formater og muligheder. Og du kommer til at arbejde for kunder, som har noget på hjertet.
Måske er du ung og har erfaring med i rygsækken. Det kan også være, du har rundet et af de skarpere hjørner med masser af selvtillid og erfaring.
Send en kort ansøgning eller en video til os på: job@mediegruppen.net.
Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning senest fredag d. 28. februar 2021.
Bliv klogere på Mediegruppen, hvad vi tror på, og hvordan vi arbejder på her.
Hent stillingsopslag som PDF her.
Få inspiration til kommunikation og samtale med borgere og medlemmer. Bestil vores magasin, som udkommer primo januar 2021 og få nye perspektiver om borgerkampagner, samfundsudvikling og fastholdelse af medlemmer. Det nyeste nummer har temaet: ‘Den nye dagsorden’. Hidtil har vi skrevet det, som kunderne gerne vil have, men i forandringstider er der brug for strategisk tænkende kommunikatører, som kan hjælpe dem til at sætte en ny dagsorden. 36 sider, mere format og mere viden.