Affaldskommunikation

Mediegruppen har mere end 10 års erfaring med strategisk og målrettet affaldskommunikation. Vi kan være din rådgiver, sparringspartner eller dit ekstra kommunikationshold på hele rejsen. Du kan også vælge at plukke i vores løsninger.

Man kunne tro, at affaldskommunikation handlede om affald, mængder og beholdere. Egentlig handler det mest om mennesker. Borgere, som skal gøre noget – og i nogle tilfælde noget andet, end de plejer.

Det afgørende er, at dem, du taler til og med, får nye perspektiver og grund til at gøre noget andet i morgen end det, de gør i dag.

Det ligger dybt i Mediegruppens DNA, at vi tror på, at fortællinger forandrer verden. Hvis vi skal bevæge mennesker, skal vi fortælle mere menneskeligt, mere vedkommende og mere relevant.

Vil du se flere eksempler på affaldskommunikation eller snakke om strategi, koncept og eksekvering? Kontakt os og hør, hvordan vi i fællesskab kan sætte fortællingerne i spil i jeres affaldskommunikation.

Borgerinddragelse med afstand

I Mediegruppen har vi i 2020 erstattet workshops med kvalitative interviews med stor succes. Vi tager selv samtalerne med borgerne og kan derfor bringe vores viden om affald og borgerkommunikation i spil.

Ser du også borgerinddragelse gennem kvalitative interviews som en løsning hos jer, så er vi klar til at være jeres sparringspartner. Processen er enkel og lige til at gå til:

  • I udvælger borgerne, og Mediegruppen interviewer. Interviewpersonerne kan være borgere fra lokalråd, borgerforeninger, etc.
  • Mediegruppen kommer med forslag til en spørgeramme ud fra en dialog med jer
  • Medarbejdere i Mediegruppen interviewer borgerne
  • I får interviewudskrifter, en opsamling og anbefalinger til de næste kommunikative skridt
KONTAKT OS OG HØR MERE OM BORGERINDDRAGELSE MED AFSTAND

Ny digital sorteringsguide

Ved vi, at der er nogle borgere, der ønsker en trykt sorteringsguide, mens andre vil bruge en digital. Men hvorfor gøre det til et enten-eller?

I Mediegruppen har vi udviklet den digitale sorteringsguide: NEM SORTERING

Et digitalt supplement til jeres trykte løsning. Den fungerer som den velkendte sorteringsguide, borgerne kan bladre i. Bare på mobilen og altid lige ved hånden. Og så kan I udvide den med søgefunktion.

Få den digitale sorteringsguide tilpasset jer i løbet af få uger.

Film til sociale medier

I Mediegruppen bliver vi ofte spurgt, om vi laver film til sociale medier. Det gør vi – også når det handler om affaldskommunikation. Er det dyrt? Det kommer helt an på, hvordan vi griber det an.

Vi hjælper jer gennem hele processen med idéudvikling, tilrettelæggelse, optagelser, klipning til filmen er færdig med musik og undertekster. Vi kan levere det store set up med lys og detaljer – eller vi kan lave en god håndholdt film. Begge dele fungerer perfekt på de sociale medier og jeres hjemmeside.

Ring og snak med os om, hvordan vi samarbejder om jeres næste film.

Magasinet ‘Retur’

Magasinet ‘Retur’ er magasinet med fortællinger om affald. Det indeholder overordnede artikler om bl.a. nye nationale regler, interviews med kendisser og politikere, tendenser og gode råd til mere affaldssortering.

Men det er kun en del af magasinet. De øvrige sider er jeres. Her lader vi bl.a. jeres borgere, pladsfolk og renovatører motivere og inspirere til mere sortering gennem deres fortællinger. I kan også bruge magasinet, når I vil evaluere og kommunikere resultater ud til borgerne.

Fortællingerne og artiklerne lever ikke kun på tryk. Med et redaktionelt univers på jeres hjemmeside har I fundamentet for fortællinger til de kanaler, I benytter på de sociale medier.

Vi hjælper jer med strategi, plan og eksekvering

I Mediegruppen har vi en lang erfaring med den affaldskommunikation, der får borgerne med ombord, når en ny affaldsordning skal rulles ud.

Når du samarbejder med Mediegruppen, får du et ekstra hold kolleger. Mennesker, som er ordentlige, rare, fikser tingene og kæmper din sag. Vi taler altid om din fortælling, før vi eksekverer.

Vi retter fokus mod strategi, koncept, medieplan, eksekvering og resultat. Så vi sammen får skabt fundamentet for, at du kommunikerer vedkommende, relevant og menneskeligt.

Måske har du behov for, at vi begynder helt fra starten med strategi og koncept. Måske skal vi koble os på processen, der kører og hurtigt spille ind med nye vinkler på jeres affaldskommunikation.

Sammen skaber vi en affaldskommunikation, der:

  • Gør det nemt at forstå, hvad der hører til i de enkelte fraktioner
  • Gør det synligt, at den enkelte borgers indsats gør en forskel for miljøet
  • Bryder gamle vaner og skaber nye gode vaner
  • Får borgerne til at se, at de er en vigtig del af genbrugskæden

SKAB FORBINDELSE

Forbind med os og få en snak, om hvordan vi kan hjælpe dig med at kommunikere og skabe forandring. Skriv til os her med alt fra små spørgsmål, til bestilling eller en snak over en kop kaffe – så er vi snart tilbage til dig.

reCAPTCHA is required.

Cases og projekter

“Vi tror på, at fortællinger forandrer verden.
Vi kan kun bevæge mennesker, når kommunikationen er relevant, vedkommende og menneskelig”